Premier League

Schmeichel efter afgørende redning på straffe: Jeg havde en fornemmelse

Det var en beskeden Kasper Schmeichel, der efter en fantom-præstation og 1-0 sejren over Liverpool talte med pressen.

Kasper Schmeichel og Leicester vandt tirsdag aften 1-0 over Liverpool i Premier League.
Kasper Schmeichel blev uden tøven kåret til kampens spiller i 1-0 sejren over Liverpool. Foto: Rebecca Naden/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var ingen tvivl om, at Kasper Schmeichel skulle kåres som kampens spiller, da Leicester City overraskende vandt 1-0 over Liverpool tirsdag aften.

Danskeren stod for flere afgørende redninger men den vigtigste kom, da han tog Mohamed Salah’s straffespark i første halvleg.

Det var selvsagt en smilende men beskeden dansk landsholdsmålmand, der efter kampen satte ord på præstationen.

– Jeg havde en fornemmelse og gik med den, siger Kasper Schmeichel og uddyber kampens forløb.

– Når man er oppe imod så godt et hold, har man brug for en smule held. Det havde vi ikke imod Manchester City, men vi havde en smule i dag, siger Kasper Schmeichel efter sejren.

Indskiftede Ademola Lookman scorede kampens mål, efter han selv igangsatte kontraen. Det var ifølge Schmeichel ikke en tilfældighed, at hans holdkammerater greb chancen på den måde.

– Kontra er et element i måden vi spiller på. Noget vi ved, at vi kan. Vi ønsker at have bolde men i perioder mod hold som Liverpool, er der lange perioder, hvor det ikke er muligt. Så vi bliver nødt til at være en trussel på omstillingerne, siger han og fortsætter.

– Det er en helt igennem fornøjelig sejr, og nu skal vi bare hvile os og komme videre, afslutter den danske målmand.

Læs også: Se højdepunkterne: Fantom-Schmeichel og Leicester ryddede bordet imod Liverpool

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P