Torres er ankommet – angriberen er til lægetjek i Barcelona
Det har været en af de mest omtalte nyheder i julen på tværs af Europa, og nu skriver flere medier, at den spanske fodboldspiller, Ferrán Torres, er ankommet til lægetjek i Barcelona.
Så dermed skulle den være god nok.
Nyheden som først startede som rygter og efterretninger, og som senere blev bekræftet af Pep Guardiola på et pressemøde, er nu også tæt på at blive virkelighed.
I hvert fald skriver flere medier, at Ferrán Torres i dag mandag er til lægetjek i FC Barcelona. Ferrán Torres har selv ytret ønske om at ville skifte til FC Barcelona, og klubben skulle være interesseret i at præsentere ham allerede inden nytår. Det skriver blandt andet Mundo Deportivo.
FC Barcelona skal betale 55 millioner euro for den 21-årige angriber svarende til lidt mere end 400 millioner danske kroner.
Også den normalt velinformerede transferjournalist, Fabrizioa Romano, har tweetet om lægetjekket, som vil sende den spanske landsholdsspiller fra Manchester City og tilbage til LaLiga.
Læs også: Barcelonas plan: Hiver nummer 11 af spiller og giver til Torres!