
Torres efter overstået lægetjek i Barca: Jeg er meget glad
Ferrán Torres har netop overstået lægetjekket mandag formiddag i FC Barcelona, og på vej ud fra klinikken fik spansk presse et kort glimt af stjernen.

Han må blive den helt store julegave for de mange millioner af FC Barcelona-fans verden over.
21-årige Ferrán Torres, der skifter fra Manchester City, har netop gennemgået lægetjekket hos den mægtige fodboldklub, og på vej ud rendte han ind i de mange spanske journalister.
– Jeg er meget glad, var den eneste kommentar fra angriberen, der forventes at blive handlet til lidt over 400 millioner danske kroner.
Ferrán Torres forventes at blive præsenteret i morgen tirsdag, så han kan begynde at spille for FC Barcelona allerede i starten af det nye år.
Den tidligere Valencia-spiller skriver ifølge Mundo Deportivo under på en kontrakt, der løber frem til juni 2027.
Læs også: Torres er ankommet – angriberen er til lægetjek i Barcelona