Tuchel om ’AC’: Han er i store smerter
Andreas Christensen er tvivlsom til Chelseas kamp mod Aston Villa lørdag aften, da danskeren døjer med smerter i lænden.
Vinter- og juleprogrammet i Premier League kommer ofte som lidt af en overraskelse for nye managers.
Chelsea-manager Thomas Tuchel er I gang med sit første af slagsen, og frem mod Boxing Day-opgøret mod Liverpool lod den tyske manager da også til at være en smule frustreret. Blandt andet er hans danske forsvarsspiller tvivlsom til kampen.
– Andreas fik en indsprøjtning i den nederste del af ryggen for nylig og er i store smerter. Det er ikke godt, når vi har problemer som disse de sidste par dage, når vi også ønsker at være konkurrencedygtige, men vi vil forsøge at forblive positive og ser frem til at komme til Aston Villa med fuld respekt for turneringen, lyder det en anelse kryptisk fra Tuchel.
Læs også: Medie: Én mand kan stoppe Andreas Christensens skifte til Barcelona
Heller ikke offensivspilleren Hakim Ziyech er helt, hvor han skal være.
– Jeg er ikke sikker på Hakims status lige nu. Han fik et spark, som var meget smertefuldt, og jeg ved endnu ikke, om han er klar til Aston Villa-kampen. Det må vi se på, for der har ikke været ret meget tid mellem kampene, lyder det fra Tuchel.
Den tyske manager foreslår desuden, at Premier League genindfører de fem udskiftninger, som klubben kunne gøre brug af, da pandemien første gang ramte fodboldverdenen.