LaLiga

Medie: Én mand kan stoppe Andreas Christensens skifte til Barcelona

Det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at FC Barcelona er i økonomiske vanskeligheder. Netop derfor kan danske Andreas Christensen være et mere end tiltrængt defensivt boost – og endda uden de store omkostninger, men en hollænder kan sætte en stopper for danskerens skifte.

Andreas Christensen FC Barcelona Chelsea De ligt
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Andreas Christensen tøver med at underskrive en ny kontrakt med Chelsea.

London-klubben har angiveligt lagt flere tilbud på bordet til danskeren, men ifølge den Barcelona-baserede sportsavis Sport, er det muligheden for at komme til at spille for FC Barcelona, der har fået den danske midterstopper til at tøve.

Læs også: Raiola: Hollandsk stjerne er klar til det næste skridt

Ifølge Sport havde Barcelona så godt som lukket aftalen med Andreas Christensen, og det endda til en meget favorabel pris. ’Blaugrana’ kan nemlig fra og med den 1. januar skriver kontrakt med danskeren kvit og frit, da han til nytår træder ind i sit sidste halve års kontrakt med Chelsea.

Den eneste grund til, at ’AC’ ikke allerede har skrevet under med de spanske giganter, skulle ifølge avisen være, at Matthijs de Ligts agent, Mino Raiola, tidligere på ugen var ude at sige, at den hollandske Juventus-forsvarsspiller var klar til det næste skridt i karrieren.

Muligheden for at skrive kontrakt med den 22-årige hollænder skulle altså have fået Barcelona til at slå bremserne i, men de den vaklende spanske storklub har ikke al tid i verden. Ifølge Sport vil den danske landsholdsspiller nemlig have en afklaring på sin fremtid på plads i januar.

FC Barcelona skulle ikke være enige om at ville tilbyde en kontrakt til den nuværende Chelsea-dansker. Både Juventus, Bayern München og to unavngivne Premier League-klubber skulle også holde et vågent øje med den stærke dansker.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P