Dansk Fodbold

Lasse Schöne om karrierestop – mere til mode end til trænerjob

Den tidligere danske landsholdsspiller, Lasse Schöne, ser ikke umiddelbart sig selv i fodboldbranchen, når han lægger støvlerne på hylden. Han er umiddelbart mest til et job i modeverdenen.

Lasse Schöne der bliver hyldet i Parken til landskamp
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lasse Schöne har en lang og flot karriere bag sig, men han har også stadig flere år i sig.

Det forsikrer danskeren til det hollandske fodboldmagasin Voetbal International. Den danske midtbanespiller, der har 51 landskampe og tre mål bag sig for Danmark, løfter også sløret for, hvad fremtiden en dag skal bringe, når karrieren er ovre.

Og det kan sagtens vise sig, at fodbolden kommer i anden eller tredje række til den tid for den 35-årige dansker.

– Jeg tror, ​​at jeg efter min karriere kommer til at tage lidt afstand fra fodbolden, siger Schöne.

– Jeg er meget interesseret i mode, så jeg vil gerne lave noget med det. At have min egen butik eller et tøjmærke lyder som noget for mig.

Danskeren, der har spillet i en række topklubber som Heerenveen, Ajax, Genoa og Nijmegen, vil dog ikke helt afvise, at fodbolden også stadig vil være en del af hans tilværelse. Dog ikke som træner.

Læs også: Schöne-assist ikke nok for Nijmegen

– Jeg ser ikke mig selv som træner. Men måske i en anden position. Men først spiller jeg fodbold, og så længe jeg kan lide det, og så længe min krop kan holde til det, bliver jeg ved. Hvis jeg på et tidspunkt går fra den ene skade til den anden, eller hvis jeg mærker, at jeg ikke kan følge med mere, stopper jeg. Men at være fodboldspiller er det bedste, der findes, siger Lasse Schöne til magasinet.

Lasse Schöne har i denne sæson spillet 18 kampe for Nijmegen, og han runder 550 kampe, næste gang han snørrer støvlerne.

Læs også: Schöne om glippet EM: Det gjorde ondt

Se en af Lasse Schönes fantastiske scoringer for Ajax i videoen i artiklen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P