Belgisk gamechanger: Jeg havde brug for en positiv oplevelse
Romelu Lukaku var henvist til bænken i aftenens Boxing Day-dyst mod Aston Villa, men han kom senere ind og spillede en afgørende rolle.
Romelu Lukaku startede på bænken, da Chelsea på udebane i aftenens Boxing Day-kamp slog Aston Villa 3-1. Den store belgier kom dog ind i anden halvleg og bidrog med en scoring, mens han fik tilkæmpet sig et straffespark i kampens slutning.
En indsats, som han selv synes, han kunne være bekendt, efter at have været ude med Covid-19.
Sådan lyder det i et interview med The Mirror efter sejren.
– Jeg havde brug for en præstation, som den i dag. Træneren (Thomas Tuchel, red.) må have sine grunde (til at Lukaku startede på bænken, red.), men jeg fortsætter bare med at arbejde hårdt, fortæller en optimistisk Romelu Lukaku afslutningsvis.
Læs også: Chelsea kom tilbage på sporet mod Aston Villa