Sejr sender Jørgensen og Kasimpasa væk fra bunden
Nicolai Jørgensens tyrkiske klub Kasimpasa har længe ligget i den absolutte bund i den tyrkiske Süper Lig, men lørdag tog de et vigtigt skridt væk.
Danske Nicolai Jørgensen var ikke at finde i den Kasimpasa-trup, der tidligt lørdag havde besøg af Altay.
Kasimpasa har de seneste tre runder ligget sidst i den tyrkiske Süper Lig, og ikke siden oktober er det blevet til en sejr i ligaen for den hårdt prøvede klub.
Derfor var det også særdeles tiltrængte tre point, der lørdag kom på tavlen, da et andet af rækkens bundhold, Altay, var på besøg hos Kasimpasa i Istanbul.
Uden den danske angriber lykkedes det nemlig Kasimpasa at slå Altay 2-0, og dermed rykker danskerklubben i hvert fald for en stund væk fra 20. og sidstepladsen i Süper Lig.