Premier League

West Ham-profil: Vi spiller ikke op til niveau

West Hams Jarrod Bowen mener ikke, at holdet har spillet op til niveau det seneste stykke tid, men ser frem til at få vendt skuden i de kommende kampe.

Jarrod Bowen fra West Ham fejrer sin scoring mod Tottenham i Carabao cuppen.
Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix

West Ham har kun høstet fem point i de seneste seks Premier League-kampe.

Offensiv-profilen Jarrod Bowen siger nu, at West Ham har præsteret langt under niveau det seneste stykke tid.

– Vores præstationer har på det seneste ikke levet op til vores niveau fra tidligere i sæsonen.

– Vi stræber alle efter at spille på det højest mulige niveau hele tiden, så når vi spiller under niveau, både som spillere og som hold, er det ikke acceptabelt, siger West Ham-spilleren til Evening Standard.

Jarrod Bowen ser dog frem mod de kommende kampe i juletiden, hvor West Ham møder Southampton, Watford og Crystal Palace.

– Vi er skuffede over vores seneste præstationer, men nu handler det om at rejse sig. Vi er stadig på en femteplads i Premier League, selv efter en dårlig periode, og vi har flere point end vi havde på samme tidspunkt i forrige sæson. Vi skal se fremad og gerne hente maksimum point i de tre kommende kampe, siger Jarrod Bowen.

West Ham blev onsdag slået ud af Carabao Cuppen i kvartfinalen, hvor de tabte til Tottenham.

Jarrod Bowen har spillet i alle West Hams 17 kampe i Premier League denne sæson, hvor det er blevet til tre mål og fem assists.

Læs også: West Ham interesseret i PSG-spiller

Læs også: De største stadions i Premier League: Se hele listen her

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P