Premier League

Gerrard om juleprogrammet: Urimeligt for spillerne

Covid-19 hærger blandt Premier League-klubberne og ifølge Aston Villas manager, Steven Gerrard, så er det ikke i orden, at man skal spille så mange kampe indenfor et tæt program.

Steven Gerrard stiller spørgsmålstegn ved, at Premier League-spillerne skal udsættes for så tætpakket et kampprogram.
Aston Villas seneste kamp i Premier League endte med en 0-2 sejr over Norwich City på udebane. Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det traditionsrige juleprogram nærmer sig i Premier League, hvor de mange engelske klubber skal spille mange kampe indenfor en kort periode. De mange positive Covid-19 test blandt spillere i ligaen har gjort det svært for klubber at stille hold, hvilket også har medført flere aflyste kampe.

Læs også: To brag i vente: Her er Carabao Cup-semifinalerne

Premier League-klubberne har dermed ikke haft den bedste optakt til det i forvejen pakkede kampprogram mellem jul og nytår, og hvis man spørger Aston Villa-manager Steven Gerrard, så er det ikke i orden over for spillerne.

– Jeg synes ikke kampen den 26. og 28. december er i orden, om man har et fuldt hold eller ej.

– Så at blive bedt om at skulle spille de to kampe med en trup på 13-14 tilgængelige spillere er urimeligt for spillerne efter min mening, siger Steven Gerrard på et pressemøde.

Den tidligere Rangers-manager er dog godt klar over, hvorfor programmet netop i år har svært ved at blive rykket for meget rundt på.

– Jeg forstår udentvivl hvorfor Premier League ønsker at få kampene afviklet. Det er jo klart at med et kommende VM og en masse engelske hold, som klarer sig godt ude i Europa, så ville det blive svært at få alle kampene placeret inde i et program, så jeg forstår fuldt ud og respekterer beslutningen om at fortsætte.

– Men så længe jeg lever, så vil jeg aldrig forstå, hvorfor spillere bliver bedt om at spille med så kort mellemrum imellem kampene, siger Aston Villa-manageren.

Læs også: West Ham-stjerne testet positiv for Covid-19

Steven Gerrards Aston Villa-mandskabs næste kamp er den 26. december, hvor de hjemme på Villa Park møder Thomas Tuchels Chelsea klokken 18.30.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P