Atlético sendt på juleferie med fjerde nederlag i træk af Granada
Atlético Madrid fortsatte deres dårlige stime i LaLiga, da de onsdag aften tabte til Granada.
En flot soloaktion af portugisiske Joao Felix gav Atlético føringen efter kun to minutter.
Et kvarter senere kom der balance i regnskabet, da Darwin Machis på et fremragende langskudsmål udlignede til 1-1.
Jorge Molina kunne efter en times spil sende Granada på vinderkurs, da han scorede til 2-1.
Joao Felix var Atléticos farligste mand og var tæt på flere gange at score sit andet mål i kampen for hovedstadsklubben, men manglede det sidste held.
Granada sendte dermed Atlético på juleferie med deres fjerde nederlag på stribe i LaLiga.
Kampens spiller: Jorge Molina, Granada
Atlético skulle få en drømmestart på kampen, da unge Joao Felix efter en fremragende soloaktion kunne bringe de forsvarende spanske mestre foran med 0-1 efter kun to minutter.
15 minutter efter kom der dog balance i regnskabet, da Granadas Darwin Machis på et fremragende langskud kunne sparke bolden ind til 1-1.
Atlético kørte dog videre på det gode start, hvor især Joao Felix var farlig for udebaneholdet. Få minutter før dommeren fløjtede til pause steg portugiseren højest og stangede et hovedstød ind til 1-2. Eller det troede han i hvert fald. Kampens dommer, Alejandro Hernandez, vurderede nemlig situationen til et frispark begået af Felix, hvilket skabte stor utilfredshed blandt Altético-spillerne.
Læs også: Thomas ‘The Great Dane’ Delaney hyldes i spansk presse
Beslutningen stod det ved sin magt og de to LaLiga-klubber kunne gå til pause ved stillingen 1-1.
Anden halvleg startede som første, hvor Atlético var farligst. I det 60. minut var Joao Felix endnu engang tæt på, da han sparkede bolden på stolpen.
Granada var dog kyniske i onsdagens opgør og på kontraangrebet oven på Atléticos farlige forsøg kunne Jorge Molina på et oplæg fra Luis Suarez score til 2-1.
Flere mål blev det ikke til i onsdagens opgør, hvilket betyder, at Diego Simeones Atlético Madrid-mandskab for fjerde kamp i træk i LaLiga må gå fra banen med et nederlag, mens Granada sikrede sig deres første sejr over hovedstadsklubben siden 1973.