3F Superligaen

15 FCK-tilhængere dømt for vold mod 16-årig Brøndby-tilhænger

En gruppe på 15 FCK-tilhængere blev onsdag fundet skyldige i vold mod en 16-årig Brøndby-tilhænger.

En gruppe på 15 FCK tilhængere tæskede en 16-årig Brøndby-fan.
Vold i den danske fodboldverden er desværre fortsat et problem. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Vold i forbindelse med fodboldkampe i Superligaen er desværre fortsat et problem.

Onsdag blev hele 15 FCK-tilhængere nemlig fundet skyldige og dømt for vold mod en 16-årig Brøndby-tilhænger. Det skriver Ekstra Bladet.

13 ud af de 15 dømte modtog ifølge Ekstra Bladets oplysninger ubetingede domme på mellem tre og fem måneders fængsel. De to resterende modtog betingede domme på tre måneder, men skal derudover udøve 40 timers samfundstjeneste.

Københavns Byret dømte de tiltalte efter straffelovens paragraf 245, der omhandler vold af særlig farlig og brutal karakter. Alle de dømte har udbedt sig betænkningstid.

Episoden, som de 15 tiltalte blev dømt for, fandt sted den 12. juli 2020, hvor byrivalerne F.C. København og Brøndby IF spillede i Parken.

Voldsepisoden fandt sted på Sundevedsgade på Vesterbro i København forud for kampen. Her var tilhængere fra de to lejre røget i slagsmål med hinanden, og det var her, at den 16-årige Brøndby-tilhænger blev overmandet af de 15 FCK-tilhængere under slagsmålet.

De 15 FCK-tilhængere er alle mænd i 20’erne, udover en enkelt, der er 37 år.

Læs også: Medie: FCK jagter svensk landsholdsspiller

Historien melder intet om tilstanden på den 16-årige Brøndby-tilhænger efter episoden.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P