FC Midtjylland afviser million-bud på ung spiller
Den tyrkiske klub Trabzonspor skulle angiveligt have smidt et bud på 7,5 millioner kroner, men FC Midtjylland har takket nej.
Ifølge det tyrkiske medie haber61 har Trabzonspor budt 7,5 millioner kroner på FC Midtjyllands Aral Simsir.
Claus Steinlein og resten af FC Midtjylland må dog vurdere, at Simsir er mere værd.
I hvert fald har de angiveligt valgt at takke nej, og i stedet bedt om at få et større bud, hvis de skal overveje det.
Den opfordring har Trabzonspor ifølge haber61 tænkt sig at følge op på, og den tyrkiske klub skulle altså være klar til at sende et nyt og forbedret bud.
19-årige Aral Simsir har indtil videre haft seks optrædener på FC Midtjyllands førstehold.
Den danske kantspiller med rødder i Tyrkiet har tidligere været rygtet til Galatasaray, men kom aldrig afsted. Tiden må vise, hvad det ender med denne gang.
Læs også: FCM forlænger med ung komet