
Conte storroser Spurs-spiller: Kan blive en af verdens bedste
Antonio Conte mener, at Eric Dier kan blive en af de bedste spillere i verden på sin position.

Antonio Conte begynder for alvor at kunne danne sig et sagligt indtryk af Tottenham-spillerne, deres niveau og potentiale efter italieneren tilbage i starten af november tilrådte som manager i London-klubben.
Forud for onsdagens Carabao Cup-kvartfinale mod West Ham kommer han nu med store roser til særligt Eric Dier, som Conte mener har et enormt potentiale.
– Jeg mener, at Eric Dier kan blive en af de bedste i verden på sin position, lyder det således fra Spurs-manageren på et pressemøde, hvor han uddyber:
– Jeg mener, at positionen passer perfekt til ham. Han har stadig noget at arbejde med, for at han kan forbedre og forstå bevægelserne endnu bedre.
Læs også: Kæmpe coronakrise i Chelsea: Tolv U23-spillere kaldt op
27-årige Eric Dier kom til Tottenham fra Sporting CP tilbage i sommeren 2014, og han har siden spillet 297 kampe for klubben.