
United-spiller frataget kørekort og idømt kæmpe bøde
Manchester Uniteds Aaron Wan-Bissaka fik mandag frataget sit kørekort i seks måneder og idømt at betale en bøde på, hvad der svarer til 260.000 danske kroner, for en forseelse han begik tidligere på året.

Der faldt mandag dom i Manchester United-spilleren Aaron Wan-Bissakas retssag.
Englænderen blev i juni stoppet af politiet, hvor han kørte uden at have en bilforsikring. Derudover havde den 24-årige United-back i forvejen modtaget et forbud mod at køre bil.
Dommen lyder ifølge den engelske avis The Independent på, at Wan-Bissaka har fået frataget sit kørekort i seks måneder, og at han samtidig skal betale en bøde på mere end 30.000 pund, eller hvad der svarer til i omegnen af 260.000 danske kroner.
Læs også: DBU med presbold til FIFA: Nej tak til VM hvert andet år