Dansk Fodbold

Simon Kjær afslører: Jeg træner 6-8 timer om dagen for at komme tilbage

Den danske landsholdsanfører taler om at komme tilbage. Han gør alt, hvad er står i hans magt, for at komme tilbage på samme niveau.

Simon Kjær træner 7 til 8 timer om dagen for at komme tilbage
Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS/ Russell Cheyne

Den danske landsholdsanfører og Milan-stopper, Simon Kjær, er på vej igennem en hård genoptræning.

Overfor Milans egen tv-kanal afslører Simon Kjær, at han vil gøre alt for at vende stærkt tilbage.

Kjær, der rev det forreste korsbånd over i en Serie A kamp i starten af december måned, spilder ikke tiden udenfor Milans fitnessrum.

– Jeg ønskede naturligvis ikke denne lange skadespause – men det skete. Nu har jeg så mulighed for at arbejde med mange andre aspekter af min krop, siger Simon Kjær, der afslører, hvor meget han træner:

– Jeg træner 6 til 8 timer om dagen. Jeg ved, det tager tid, men jo mere jeg arbejder nu, jo flere chancer er der for at komme tilbage endnu stærkere, siger Simon Kjær til Milan TV.

I interviewet afslører Simon Kjær også, at han vil huske 2021 for hele situationen omkring hans gode ven, Christian Eriksen, hvor han var hurtigt til at reagere og stå i front for det danske landshold.

Derudover forsikrer Simon Kjær, at han – selvom rivalerne fra Inter har sendt ham en varm hilsen – ikke vender tilbage med gavmildhed.

Læs også: Kasper Hjulmand: Ærgerlig skade for Simon Kjær

– Det beviser, at vi godt kan være rivaler, men at vi også er mennesker. Jeg takker Inter for deres hilsen, men de ved også godt, at jeg vender tilbage, og så giver jeg intet væk, siger Simon Kjær, der har fået AC Milan helt ind under huden.

– De første par uger har været svære, og jeg bevæger mig ikke meget. Men mine holdkammerater ved, at når jeg kommer tilbage, så kommer jeg med alt. Jeg vil give alt for det her hold – på og udenfor banen.

Læs også: Se billederne: Kjær støttes af holdkammeraterne

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P