Europæisk Fodbold

Medie: Barca er enige med United-spiller

FC Barcelona ligner et mandskab, der vil være aktive i det kommende transfervindue, og specielt en angriber skulle være højt på listen i den skrantende spanske storklub.

Edinson Cavani FC Barcelona Manchester United transfer
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

FC Barcelona er efter sæsonens første 17 kampe at finde på LaLigas syvendeplads, og noget skal der ske, hvis traditionsklubben også til næste sæson vil være en del af det fine selskab i Champions League.

Det seneste halve år har klubben sagt farvel til to argentinske angribere i form af Lionel Messi og Sergio Aguero, og da både Martin Braithwaite, Memphis Depay, Ousmane Dembélé, Ansu Fati Yusuf Demir alle forsat døjer med skader, kunne en tilføjelse til angrebspositionen ligne det første skridt i den rigtige retning.

Læs også: Xavi: Barcelona har mistet sin identitet

Den spanske sportsavis Sport melder da også, at det er netop til positionen forrest på banen, at ’Barca’ har en spiller i kikkerten, og det skulle angiveligt være Manchester United-veteranen Edinson Cavani, der står øverst på ønskesedlen.

Cavani har været skadet siden oktober, men han er så småt tilbage i den corona-ramte United-trup, men det kan altså være for en kort bemærkning.

I hvert falde meddeler Sport, at FC Barcelona og Cavani allerede har en aftale på plads. Cavani har kontrakt i Manchester United indtil sommer, hvor han ville kunne skifte til den spanske klub kvit og frit, men det er ikke tids nok for spanierne, der allerede vil indlemme ham i truppen til januar.

Derfor er de to europæiske giganter også nødt til at finde en økonomisk løsning, hvis ’El Matador’ allerede skal kunne kalde sig FC Barcelona-spiller til januar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P