Oh Tannenbaum oh Tannenbaum – søvndysser sender Bundesligaen på juleferie
Köln og Stuttgart fik fornøjelsen af at spille årets sidste bundesligakamp søndag aften. De to hold lullede langsomt seerne ind i vinterhiet, så de er klar til næste års kampe.
Köln og Stuttgart var de sidste to bundesligamandskaber, som skulle i aktion i 2021. Ligaens nummer ni tog imod ligaens nummer 15.
Hjemmeholdet kom bedst fra start, da de fik bolden i netmaskerne efter ti minutter. Louis Schaubs føringsmål blev dog annuleret for offside.
Efter pauseteen var der heller ikke det store at byde på, før Kölns Rafael Czichos efter en times spil sendte en knaldhård aflevering mod eget mål. Marvin Schäbe var hurtig på fødderne og fik lige nøjagtig afværget i målet.
De fleste tilskuere og seere var formentlig faldet i søvn, da Anthony Modeste kort før tid brød måltørken og headede Köln foran 1-0, hvilket også blev kampens slutresultat.
Flere bundesligaklubber har spillet for tomme tribuner i den seneste tid. Søndag aften ærgrer flere tilskuere sig nok over, at restriktionerne ikke havde ramt Köln. Kampen mellem FC Köln og Stuttgart blev ikke det store brag, som sendte Bundesligaen på juleferie.
Efter ti minutter forsøgte Louis Schaub ellers at sætte gang i feststemningen, da han udplacerede Stuttgarts sidste mand. Kort efter sænkede julefreden sig igen i udebaneafsnittet, da dommeren annullerede målet for offside.
I den resterende del af første halvleg havde målnæserne tilraget sig en snue, som satte dem ud af værk. Flere halve chancer blev sendt op på tribunerne i stedet for mod mål.
Efter 15 minutter i omklædningsrummet med glühwein und apfelkuchen, skulle man tro at spillerne kom med fornyet energi. Men det var ikke nogen af de offensive profiler der skabte første chance i anden halvleg.
Rafael Czichos i Köln-forsvaret tænkte tilsyneladende på svigerfamilien og det forestående julebord, og sendte en knaldhård tilbagelægning mod eget mål. Tidligere Brøndby-målmand Marvin Schwäbe kom akkurat på tværs og sikrede julefreden.
Julefreden varede ikke ved. Franske Anthony Modeste fik til allersidst givet hjemmeholdets tilskuere et mål at varme sig på, da han flot headede bolden i det lange hjørne til kampens slutresultat 1-0.
Nicolas Nartey og Wahid Faghir fik begge spilletid for Stuttgart.
Læs også: Zidan og Leverkusen ude af top 3