Napoli strøg forbi AC Milan efter taktisk affære og VAR-kendelse
Det var nummer to mod nummer tre i Serie A som mødtes søndag aften på San Siro, da AC Milan tog imod Napoli. Her kæmpede begge hold for at nærme sig Inter på førstepladsen, som sluttede med en snæver udesejr til Napoli.
AC Milan tog søndag aften imod Napoli i den næstsidste runde i Serie A inden nytår. Her var der tale om et vaskeægte topopgør, hvor nummer to og tre skulle kæmpe for at nærme sig Inter på førstepladsen i tabellen.
Napoli fik en sand drømmestart, da de efter blot fem minutter bragte sig i spidsen efter et hjørnespark, hvor makedonske Elif Elmas headede udeholdet foran med 0-1 med første halvlegs eneste scoring.
I anden halvleg pressede AC Milan på for en udlignende scoring, og det lykkedes også ved Franck Kessié. Dog blev scoringen annulleret for offside efter VAR-tjek, og dermed måtte hjemmeholdet skuffende se pointene fordufte.
Sejren til Napoli betyder, at holdet går forbi AC Milan på en bedre målscorer.
Kampens spiller: Elif Elmas, Napoli.
AC Milan lå inden kampen mod Napoli nummer to med blot fire point op til de evige ærkefjender fra Inter. Derfor skulle hjemmeholdet bruge alle tre point for at ånde byrivalerne i nakken.
Det startede dog svagt for milaneserne, der fortsat er uden en langtidsskadet Simon Kjær. Her kom man nemlig bagud efter blot fem minutter, da Napolis Elif Elmas headede udeholdet foran med 0-1 på San Siro.
Herefter fulgte en svag AC Milan halvleg, hvor de aldrig rigtig var tæt på en udligning. Derfor skulle der ske noget i anden halvleg for Zlatan & co., der gradvist kom tættere og tættere på Napolis mål.
I bestræbelserne på at blive farlige gav hjemmeholdet efter en times spil comeback til franske Olivier Giroud, der ikke har været i spil siden slutningen af november på grund af en skade.
Det fik for alvor AC Milan, Giroud og Ibrahimovic til at presse på for en udlignende scoring, som til stor forløsning så kom i overtiden. Her sparkede Franck Kessié nemlig bolden i kassen, men en gennemgang på VAR-skærmen fik dommeren til at annullere scoringen for offside.
Dermed sluttede opgøret uden flere scoringer og med en snæver sejr til Napoli på 0-1.
Læs også: Medie: Lazio og Sarri vil have skadet dansker
Resultatet betyder, at Napoli akkurat kravler forbi AC Milan på tredjepladsen med en bedre målscorer, da begge hold efter aftenens kamp begge har 39 point efter 18 runder.
I sidste runde inden jul og det nye år, skal Milan en tur til Empoli, mens Napoli på hjemmebane tager imod Spezia.