Premier League

Manchester City buldrer videre i Premier League

Manchester City har set uhyggelig skarpe ud i Premier League den seneste tid, og søndag fortsatte de i samme spor.

Foto: Ritzau Scanpix

Efter knap fem minutters spil blev det 0-1 til Manchester City, da der opstod miskommunikation mellem Martin Dubravka i Newcastle-målet og forsvarsspilleren Ciaran Clark. Citys Ruben Dias headede den ind.

27 minutter inde i kampen gik Joao Cancelo fra at have været i oplæggerens rolle ved Citys første mål, til selv at hamre bolden i mål fra en halvanden meters penge udenfor Newcastle-feltet.

Pep Guardiolas mandskab dominerede også i anden halvleg, hvor boldbesiddelsen hed 80-20 i gæsternes favør.

20 minutter senere blev det 3-0, da Oleksandr Zinchenko leverede en sukkerbold til Riyad Mahrez, der reelt lukkede kampen.

Kort før tid lukkede Raheem Sterling for målscoringen, da han nettede til 4-0. Manchester City udbygger dermed forspringet i toppen af tabellen.

Kampens spiller: Joao Cancelo

St. James Park lagde græstæppe til kamp mellem bund og top. Ligaens nummer et, Manchester City, viste ligaens nummer 19, Newcastle, hvorfor tabellen ser ud, som den gør.

Allerede fra kampens start sad de lyseblå gæster på spillet, og efter fem minutters spil glippede kommunikationen fuldstændig i hjemmeholdets defensiv. En ballonbold fra Joao Cancelo fik lov at sejle hele vejen hen til Ruben Dias, da Ciaran Clark og Martin Dubravka ikke kunne blive enige om, hvem der skulle tage sig af bolden. Dias headede sikkert City foran 1-0.

Tyve minutter senere var Cancelo igen på spil. Spanieren bankede bolden ind fra kanten af feltet til en flot 2-0 scoring.

Efter pausen trillede Manchester City stille og roligt sejren hjem, med deres velkendte boldflytteri. Halvvejs igennem anden halvleg fik gæsterne også gjort det til 3-0, da Oleksandr Zinchenko slog en flot bold ind bag Newcastle-forsvaret, der havde efterladt Riyad Mahrez helt umarkeret.

Kort før tid blev det 4-0 efter et brasiliansk soloridt på venstrekanten. Gabriel Jesus overløb sin direkte modstander. Tæt under mål leverede han uselvisk bolden videre til Raheem Sterling, som med en inderside lavede kampens sidste mål.

Med den ottende Premier League-sejr i træk udbygger Manchester City forspringet i toppen af rækken, før Liverpools kamp mod Tottenham 17.30.

Læs også: Leipzig-profil er blevet langtidsskadet

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P