
Dansker-sejr i japansk pokalfinale
Alexander Scholz og Kasper Junker er japanske pokalmestre, efter sejren over Oita i finalen søndag.

Alexander Scholz og Kasper Junker kunne søndag morgen smide hænderne i vejret og fejre sejren i den japanske pokalfinale.
Begge danskere startede inde for klubben Urawa, der vandt finalen med 2-1.
Danskerne og Urawa kom foran allerede efter seks minutter af finalen, på et mål af Ataru Esaka.
1-0 stillingen holdt næsten hele vejen hjem for Urawa, men i det 90. minut fik Oita udlignet, og kampen havde derfor retning mod forlænget spilletid.
Så vidt kom det dog aldrig, for senere i dommeres tillægstid, i det 93. minut, scorede Urawa til 2-1. Denne gang var det Tomoaki Makino, der bragte Urawa i front.
2-1 blev også kampens resultat, og dermed kan Alexander Scholz og Kasper Junker kalde sig japanske pokalmestre.