
100 kampe for AGF: Enormt stort
Patrick Mortensen rundede sin kamp nummer 100 for AGF i efteråret.

AGF’s Patrick Mortensen kunne den 18. oktober fejre sin kamp nummer 100 hjemme mod AaB.
Patrick Mortensen blev præsenteret som ny AGF-spiller i januar 2019, og det tog ham altså lidt under tre år, at opnå milepælen på 100 kampe.
I et interview på AGF’s hjemmeside sætter han ord på, hvad det har betydet for ham.
– Jeg drømte måske nok om 100 kampe for AGF den gang, jeg stod inde foran fansene i Ceres Arena. Men ikke om, at jeg ville score 50 mål i den hvide trøje – det havde jeg nok ikke forestillet mig, siger Patrick Mortensen.
– Jeg synes, det er enormt stort at nå de 100 kampe for AGF. Det er en stor milepæl at nå i en så fed og fantastisk klub som AGF. Det er også gået stærkt. Sådan er det jo, når man har det godt, og jeg har det rigtig godt i AGF. Men jeg er stolt – helt utroligt stolt af, at nå de 100 kampe for AGF.
Patrick Mortensen er nu oppe på 104 kampe for AGF, hvor det i alt er blevet til 50 mål for den fysisk stærke angriber.
Læs også: Patrick Mortensen: Jeg skal huske at rose mig selv