
Bo Svensson efter nederlag: Jeg gjorde ikke mit arbejde godt nok
Mainz 05 tabte lørdag til Eintracht Frankfurt i Bundesligaen. Efter kampen pålægger Mainz' cheftræner, Bo Svensson, sig selv ansvaret for nederlaget.

På udebane tabte Mainz 05 med 1-0 til Eintracht Frankfurt lørdag eftermiddag, da danske Jesper Lindstrøm blev matchvinder. Den tidligere Brøndby IF-spiller var dog ikke den eneste dansker i opgøret, da danske Bo Svensson stod i sidste for Mainz som cheftræner.
Netop Mainz-træneren var mere end skuffet over sin egen præstation ude fra sidelinjen, da han blev interviewet efter kampen.
– Det er irriterende. Vi sov over os i første halvleg, ramte ikke målet, kom for sent, spillede dårligt og var ikke klar.
– Det er faktisk min skyld, mit ansvar. Jeg gjorde ikke mit arbejde godt nok, siger den danske cheftræner i Mainz til Sky Germany.
Læs også:Lindstrøm matchvinder med tredje bundesligascoring i træk
Næste kamp for Bo Svensson og Mainz 05 er i det nye år, når de på udebane møder RB Leipzig den 8. januar klokken 15.30.