Se kæmpe afbrænder i Premier League – sparker over mål fra to meter
I Premier League er konkurrencen enorm, og bare ét mål kan være forskellen på nedrykning eller overlevelse. Derfor var Brightons Enock Mwepu formentlig heller ikke stolt over sin afbrænder i onsdagens kamp mod Wolverhampton.
Når regnskabet gøres op sidst på sæsonen, kan managere og spillere altid finde et par mål og point, der mangler i jagten på hæder og trofæer. Eller nedrykning.
Derfor kan det hurtigt gå hen og blive en grum oplevelse for Brightons zambianske midtbanespiller, Enock Mwepu, at tænke tilbage på onsdagens Premier League opgør mod Wolverhampton.
Skulle Brighton mangle point efter sæsonen, vil han med sikkerhed tænke tilbage på sin afbrænder mod Wolves, hvor holdet kunne have fået det ene point.
Efter et frispark med flere nærkampe i feltet endte bolden hos Mwepu kun to meter fra målstregen. Alligevel – selvom målet også var frit – formåede midtbanespilleren at sparke bolden over mål.
Læs også: Vildt Brighton-comeback mod Liverpool