
Premier League-manager: Jeg bliver måske fyret som den næste
Marcelo Bielsa benægter ikke, at han kan blive den næste manager i Premier League til at blive fyret efter en række dårlige resultater med Leeds.

Leeds United har gang i en skidt sæson, hvor man i skrivende stund er placeret blot fem point fra nedrykningstregen. Det kulminerede senest med et nederlag på 7-0 til Manchester City, og nu melder Marcelo Bielsa klart ud. Han kan blive den næste manager i Premier League, der kan risikere en fyreseddel.
– Jeg vil kæmpe for at få os på rette spor, og jeg håber ikke, at noget forhindrer mig i det. Jeg udelukker dog ikke, at jeg kan blive fyret, sagde Marcelo Bielsa til den engelske presse efter det smertefulde nederlag til Manchester City.
Læs også: Everton fordømmer egne fans: Repræsenterer ikke klubbens værdier
Leeds United har i sæsonens første 17 kampe blot vundet tre gange, mens det er blevet til syv uafgjorte resultater og syv nederlag i sæson. I næste kamp venter formstærke Arsenal hjemme på Elland Road.