Dansk Fodbold

Danmark starter Nations League i Frankrig

Torsdag blev der trukket lod til grupperne i Nations League, hvor Danmark blev parret med Frankrig, Kroatien og Østrig. Fredag er kampprogrammet kommet, og det bliver lige på og hårdt for det danske landshold, der lægger ud med de forsvarende verdensmestre på udebane.

Danmark Nations League
Gaizka Mendieta trak Danmark i pulje med Frankrig, Østrig og Kroatien. Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Der bliver næppe tid til at spille sig varm for det danske landshold, når Nations League starter til juni.

Det danske landshold, der i går blev trukket i samme pulje som VM-finalister fra 2018 – Frankrig og Kroatien, samt Østrig, lægger ud med en udekamp mod verdensmestrene fra Frankrig den 3. juni.

Danmark skal spille fire af seks kampe i starten af juni, og efter turen til Frankrig, kan landsholdet flyve mod øst, hvor Østrig tre dage senere venter, inden to hjemmekampe mod Kroatien og Østrig skal afgøres den 10. og 13 juni.

Læs også: Danmark har fået en vanskelig lodtrækning i Nations League

De fire kampe i juni afslutter den første del af Nations League, som færdigspilles med to kampe i slutningen af september, hvor Danmark først rejser til Kroatien den 22. september, for dernæst at byde Frankrig velkommen i Parken til det, der forhåbentligt er en gruppefinale den 25. september.

Danmarks kampe:
Frankrig – Danmark (3. juni)
Østrig – Danmark (6. juni)
Danmark – Kroatien (10. juni)
Danmark – Østrig (13. juni)
Kroatien – Danmark (22. september)
Danmark – Frankrig (25. september)

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P