Premier League

Thomas Frank vil have udsat alle kampe i Premier League

Den danske manager i Brentford Thomas Frank vil have udsat alle weekendens Premier League-kampe, så man kan komme Covid-19 til livs og bryde smittekæderne.

Thomas Frank vil have udsat alle kampe i Premier League på grund af Covid-19.
Thomas Frank arbejder på at få udsat alle weekendens Premier League-kampe, for at komme Covid-19 til livs blandt klubberne i Premier League. Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Forud for Brentfords kamp ude mod Southampton lørdag, har Thomas Frank på et pressemøde løftet sløret for en plan om at få alle weekendens kampe i Premier League udsat, da han ønsker at bryde corona-smittekæden. Det skriver Sky Sports.

Thomas Frank skulle angiveligt have været i kontakt med både Premier League samt en række af andre managers i Englands bedste række, der er enige med Thomas Frank i, at kampene bør blive udsat.

Thomas Frank fik under pressemødet torsdag morgen en besked om, at der var fire yderligere smittede med Covid-19 i Brentford-lejren, så antallet af smittede spillere og ansatte i staben i klubben nu er oppe på 13.

Brentfords kamp mod Manchester United tirsdag blev udsat på grund af coronaudbrud i Manchester United, og Thomas Frank mener nu, at der er behov for at skride til handling for at sikre sig, at problemet ikke bliver værre end det allerede er.

Læs også: Manchester United bekræfter: Corona-udbrud kan udsætte Brentford-møde

– Vi synes, vi skal udsætte alle kampene i Premier League i den kommende weekend

– Covid-19 er ved at stikke af i alle Premier League-klubberne, og alle har problemer med det.

– Hvis vi udsætter denne runde af Premier League samt Carabao Cup-kampene, så ville alle få minimum en uge, eller fire til fem dage, til at samle sig og gøre det nødvendige på de forskellige træningsanlæg for at komme det til livs og bryde smittekæden, sagde Thomas Frank på pressemødet.

Læs også: COVID 19 udsætter endnu en Premier League-kamp

Læs også: Klopp vil have navngivet spillere med corona

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P