Barca bekræfter: Ricard Pruna vender hjem
Et af Xavis store ønsker er gået i opfyldelse, da han får gensyn af klubbens tidligere læge Dr. Ricard Pruna.
Xavi har siden sin retur til Barca hentet sin tidligere holdkammerat Dani Alves hjem til klubben.
Læs også: Medie: Barca vil bytte spiller for endnu en tidligere profil
Nu har Xavi så hentet endnu et bekendtskab fra sit tidligere ophold i Barca. Denne gange er det dog ikke en spiller, men i stedet Dr. Ricard Pruna, der er hentet tilbage til Barca. Prunas klub i Dubai, Sharjah FC, bekræfter, at lægen vender tilbage.
Ricard Pruna var klublæge i Barca i 14 sæsoner fra 1996 til 2020, og det skal han nu være igen.
Xavi har ikke lagt skjul på sit store ønske om at skabe ændringer i den kritiserede lægestab i klubben, og han har tidligere talt om muligheden for at hente Ricard Pruna.
– Jeg vil omgives af troværdige, tillidsfulde og loyale mennesker. Tilgangen af Ricard Pruna er vigtig for mig. Han er den bedste læge, Barca nogensinde har haft, og han skulle aldrig have forladt klubben, lød det for nyligt fra Xavi på et pressemøde.
Barca har været hårdt ramt af skader, men med tilgangen af Pruna håber man, at det er noget man kommer til livs i fremtiden.
Læs også: Kæmpe handel under opsejling: PSG klar med penge og Neymar for Barca-spiller