TV-ekspert undskylder: Kunne have kostet Martin Jørgensen karrieren
Jesper Thygesen kommer med en undskyldning til Martin Jørgensen for en 25 år gammel tackling.
Jesper Thygesen og Martin Jørgensen er til dagligt kolleger hos NENT Group, hvor de begge agerer eksperter på TV3’s sportskanaler.
Nu står Jesper Thygesen midlertidigt frem med en undskyldning til sin kollega, som han frygtede at have gjort fodboldinvalid i en kamp mellem Silkeborg IF og AGF tilbage i starten af 90’erne.
– Claus Struck laver tunnel på mig, hvor han melder den, inden han laver den. Så tænker jeg bare, at jeg har fri licens, og nu skal jeg i krig. Jeg vender mig om og jagter bolden, og så flæsker jeg den første og den bedste, jeg kommer i nærheden af, erindrer Thygesen og fortsætter:
– Det er så en ung Martin Jørgensen med tynde ben. Jeg smadrer bare ind i ham. Jeg får mit eneste røde kort nogensinde, og han bliver båret ud på en båre. Det var ikke helt heldigt. Det kunne have kostet ham karrieren. Så jeg vil gerne undskylde overfor Martin Jørgensen, da jeg var tæt på at knække hans karriere.
Læs også: Sidste spillerunder på plads: Se hvordan dit hold starter foråret
Martin Jørgensen spillede efterfølgende 335 Serie A kampe for Udinese og Fiorentina, inden han vendte hjem til AGF. hvor han afsluttede sin karriere i 2014.