Landstræner: Ser allerede forbedringer i Barca
Luis Enrique følger som spansk landstræner sin tidligere klub FC Barcelona tæt, som han mener er i bedring efter Xavis ankomst.
Luis Enrique havde en succesfuld tid i FC Barcelona som træner, hvor han blandt andet vandt to LaLiga-titler og en enkelt Champions League fra 2014-2017.
Sådanne tider drømmer mange Barcelona-fans sig helt sikkert tilbage til, men ifølge den spanske landstræner har klubben fundet den rette mand til at bringe dem tilbage dertil. Det fortæller han til den spanske avis Sport.
– Xavi er en utrolig dygtig person, og man er nødt til at give ham tilliden. Jeg ser allerede forbedringer i Barca, selvom det ikke er den, fansene ønsker endnu. For det vil tage tid, men ikke så lang tid som nogle mener, siger Luis Enrique ifølge avisen Sport efter søndagens kamp mellem Real Madrid og Atletico Madrid.
Læs også: Agüero indstiller karrieren: Se de mest ikoniske mål
FC Barcelona møder lørdag Elche på hjemmebane, hvor man skal forsøge at kravle op i tabellen, hvor man lige nu ligger nummer otte med 18 point op til Real Madrid på førstepladsen.