Danskerklubber bytter plads i norske rækker efter dramatisk finale
Brann rykker ned i den næstbedste række i Norge efter drama i playoff-kamp mod Jerv.
Selvom danske Daniel A. Pedersen og Japhet Sery Larsen ikke kom på banen, kunne de være vidne til, at deres klub Brann ikke længere er at finde i den bedste række i norsk fodbold.
Hertil aften spillede de nemlig playoff-finale om at undgå nedrykning mod Jerv fra den næstbedste række. Et opgør, førstnævnte ikke slap godt fra.
Kampen sluttede 4-4 i ordinær tid, hvor der undervejs blev givet ikke færre end tre straffespark og et rødt kort. Derfor måtte holdene ud i en dramatisk straffesparkskonkurrence, der bød på hele 15 spark.
Her blev Robert Taylor skurken for Brann, mens Shuaibu Lalle Ibrahim blev den store Jerv-helt, der dermed rykker op i Eliteserien for første gang nogensinde.
Læs også: TV-ekspert undskylder: Kunne have kostet Martin Jørgensen karrieren
På det nye Eliteserien-mandskab spillede danskerne Mathias Wichmann og Daniel Arrocha hele kampen for Jerv, der i den nye sæson altså skal spille i den fineste række i norsk fodbold.