Vieira melder ud: Joachim Andersen er klar til kamp
Den danske landsholdsspiller Joachim Andersen er på vej tilbage fra en skade, og Crystal Palace-manager Patrick Vieira bekræfter nu, at danskeren er klar til onsdagens kamp i Premier League.
Joachim Andersen har været skadet siden landskampspausen tilbage i november måned. Han har siden glippet fire kampe i Premier League.
Fredag meldte Crystal Palace så ud, at den danske forsvarsspiller var tilbage i fuld træning igen, men alligevel var han ikke en del af truppen mod Everton søndag.
Nu bekræfter Crystal Palace-manager Patrick Vieira, at Joachim Andersen er klar til kampen hjemme mod Southampton onsdag.
– Joachim er klar og tilgængelig til kampen i morgen (onsdag, red.), sagde manageren på et pressemøde forud for kampen.
Joachim Andersen kom til Crystal Palace i sommer, hvor han har været fast inventar i lang størstedelen af de kampe, hvor han ikke har døjet med skader.
Crystal Palace har tabt tre ud af de fire seneste kampe, hvor danskeren ikke var med.