LaLiga

De Jongs far afslører: De fem største klubber har budt på Frenkie

FC Barcelona har modtaget bud på Frenkie de Jong fra de fem største klubber i Europa. Det afslører hollænderens far, der samtidig kan se det fornuftige i et eventuelt salg.

Frenkie de Jong FC Barcelona tilbud fem store europæiske klubber
Ifølge faderen skorter det ikke på tilbud til Frenkie de Jong. Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix

FC Barcelona er en klub i knæ både sportsligt og økonomisk.

Den sidste del har Frenkie de Jong ikke den store indflydelse på, men det kan han få, hvis FC Barcelona tager imod et af de mange tilbud, de har fået på den unge hollænder.

Læs også: Barcelona-kulturbærer efter remis: Vi er i en kritisk situation

– Jeg ved, at Barcelona har brug for penge, og et stort bud på Frenkie kunne hjælpe, men jeg ser det ikke ske lige foreløbigt, selvom de fem største europæiske klubber har ringet, siger Frenkie de Jongs far, John de Jong, til Algemeen Dagblad.

Den hollandske far afslører ikke umiddelbart, hvem disse fem store klubber er, men to bud kunne være Manchester United og Bayern München, for de to klubber er han nemlig ikke sikker på, ville appellerer til sønnen.

– Der er ofte dårligt vejr. Det handler selvfølgelig om fodbold, men det andet tæller også, lyder det fra de Jong senior.

Frenkie de Jong har været i FC Barcelona, siden spanierne betalte i nærheden af 500 millioner kroner for ham i Ajax. Før Ajax spillede han ungdomsfodbold i Willem II.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P