DAGENS OVERBLIK: Dansk PL-sportsdirektørs fratrædelse, Haalands destination og mystiske Mølby
På campo.dk får du hver morgen overblikket over døgnets vigtigste begivenheder og nyheder.
Dansk formand for FCM og sportsdirektør i Brentford går nye veje
Haalands agent ved, hvor nordmanden skal hen
Mølbys flirtede i al hemmelighed med FC Barcelona
Brentford hev PL-sejren hjem i sidste sekund
SønderjyskE videre i Sydbank Pokalen efter sandt drama
_____________________________________________
Rasmus Ankersen stopper i FCM og Brentford
Rasmus Ankersen træder tilbage som formand i FC Midtjylland og som sportsdirektør i Brentford.
Ankersen fratræder sin rolle for at ‘søge nye udfordringer’, hvor han opstarter et nyt investeringsfirma.
LÆS: Rasmus Ankersen stopper i FC Midtjylland og Brentford
LÆS: Farvel til FCM og Brentford: Rasmus Ankersen starter eget firma
………………………………………………………………………………..
Haaland-agent: Vi ved, hvor han skal hen
Mino Raiola afslører nu, at han sammen med Erling Haaland har en klar idé om, hvor den eftertragtede nordmand skal hen efter Dortmund.
– Vi har nogle klare idéer over, hvor Erling skal hen og selvfølgelig skal vi se, hvad markedet kan tilbyde. Jeg ville være en dårlig rådgiver, hvis vi ikke gjorde det, siger Mino Raiola ifølge Sport1.
LÆS: Haaland-agent: Vi ved, hvor han skal hen
………………………………………………………………………………..
Mølby havde aftale med Barcelona på plads
Jan Mølby afslører nu, at han i 1990 skrev under på en fireårig kontrakt med FC Barcelona.
Skiftet blev dog som bekendt aldrig til noget, da den catalanske klub i sidste ende ikke havde pengene til den aftalte transferpris.
LÆS: Mølbys hemmelige flirt med Barcelona: Jeg havde skrevet under
………………………………………………………………………………..
Thomas Franks Brentford scorede sejrsmålet i sidste sekund
Brentford havde fredag besøg af medoprykkerne fra Watford, der tilmed også er lokalrivaler og konkurrenter i den nederste halvdel af Premier League.
Selvom Thomas Franks tropper var bagud det meste af kampen, sikrede to sene mål sejren og tre point.
LÆS: Brentford sejrede i vigtigt oprykkerderby
………………………………………………………………………………..
SønderjyskE videre efter sandt pokaldrama
Toppen af 1. Division er nogenlunde på samme niveau som bunden af Superligaen. Sådan så det i hvert fald ud fredag aften, da Hvidovre og SønderjyskE skulle afgøre, hvem der skulle videre til Sydbank Pokalens semifinale.
120 minutter og en straffesparkskonkurrence senere endte det dramatiske pokalopgør med en sejr til SønderjyskE.
LÆS: SønderjyskE videre efter sandt pokaldrama
LÆS: SønderjyskE-målmand: Rart at blive helt
_____________________________________________
Det skal du være OBS på i dag!
Lørdag byder på endnu en afgørelse i Sydbank Pokalens kvartfinaler, hvor Vejle Boldklub, med en 5-1 sejr i første opgør, er store favoritter til at slå Kolding IF ud.
I Premier League skal fem ud af ‘The Big Six’ i ilden. Manchester City åbner programmet, når de tager imod Wolves, Arsenal skal en tur til Southampton og Chelsea byder Leeds United velkommen.
Gerrard besøger sin gamle fæstning, når han og Aston Villa møder Liverpool på Anfield, og så slutter Manchester United dagen af, når de gæster Norwich.
Ellers er det værd at holde øje med nyhederne i løbet af dagen, hvor vi vil følge op på mange af de store historier fra aftenens opgør og samtidig klæde dig på til dagens kampe.