Chelsea-profiler meldes klar mod Leeds
Chelseas efterår og start på vinteren har været hårdt præget af skader, men nu er der godt nyt fra træningsanlægget, hvor Jorginho og Ruben Loftus-Cheek igen er at finde inden opgøret mod Leeds United lørdag.

Thomas Tuchel er kendt for hyppigt at ændrer i sin start-ellever. Den nuværende sæson har dog budt på uventede mængder af skader, men nu melder den tyske træner ud, at Jorginho og Ruben Loftus-Cheek er klar, når Chelsea byder Leeds United velkommen på Stamford Bridge.
Jorginho var ikke med i midtugens Champions League-kamp mod Zenit og trods vedvarende smerter, har Tuchel tænkt sig at bruge italieneren.
– Jorginho har deltaget i truppens to seneste træningspas, og jeg tror, han kommer til, at gøre som han plejer ved at bide smerten i sig og gøre det nødvendige på banen, siger Thomas Tuchel til Chelsea med et smil på læben.
I fraværet af Jorginho overtog wingbacken Reece James den centrale midtbane. Tuchel forsikrer desuden, at Reece James indtager sin respektive plads på højresiden igen.