Bundesligaklub slår fast: Vil ikke hente uvaccinerede spillere
Mainz kommer i fremtiden ikke til at hente spillere, der ikke er vaccinerede, fortæller sportsdirektør Christian Heidel.
Corona og vacciner har været et omdiskuteret tema i Tyskland, ligesom i resten af verden. I det tyske har en sag som Joshua Kimmich dog fyldt ekstra meget, der ikke ville lade sig vaccinere og siden er blevet smittet med virusset.
Nu blander Mainz sig også i coronadebatten ved at fastslå, at man i fremtiden ikke vil hente spillere, der ikke er vaccinerede for corona.
Det fortæller klubbens sportsdirektør Christian Heidel til spanske Mallorca Zeitung, der selv er fortaler for obligatorisk vaccine, men han pointerer, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt.
– Vi kan ikke gøre det, for der er i øjeblikket ikke lovgrundlag for obligatorisk vaccination. Klubben har besluttet ikke at hente uvaccinerede spillere i fremtiden, slår Heidel fast.
Læs også: UEFA: Kampen mellem Tottenham og Rennes gennemføres ikke
Mainz og Bo Svensson spiller lørdag klokken 15:30 ude mod Bayern München.