Barca-legende valgt til præsident for fodboldforbund
Den tidligere Barca-stjerne Samuel Eto’o er blevet valgt til præsident for det camerounske fodboldforbund.
Samuel Eto’o var en del af FC Barcelonas tidlige storhedstid, hvor han bombede mål ind på stribe.
Den pensionerede verdensstjerne har nu rundet de 40 år, og derfor søger han nu til tops udenfor kridtstregerne. Her ser Samuel Eto’o dog også ud til at klare sig godt, hvor han netop har vundet præsidentvalget i det camerounske fodboldforbund. Det skriver Le Figaro.
Eto’o fik 43 stemmer, hvilket altså sikrede ham sejren i valget mod den nu afgående formand, Seidou Mbombo Njoyas, der fik 31 stemmer.
Som aktiv nåede Samuel Eto’o 199 kampe for FC Barcelona, med 130 mål til følge.
Læs også: Barca uden flere profiler – Xavi har ny ung spiller med