Premier League

Boost for Liverpool – stjerne tilbage i træning

Siden han blev skadet tilbage i starten af november måned, har den brasilianske angriber, Roberto Firmino, ikke været til rådighed for manager Jürgen Klopp. Men det bliver han snart.

Roberto Firmino er tilbage i træning for Liverpool. Foto: Ritzau Scanpix / Reuters/ Jason Cairnduff

Roberto Firmino er en af de vigtige offensive spillere for Liverpool.

Det har manager, Jürgen Klopp, slået fast adskillige gange, og nu kan den tyske chef endelig glæde sig over at have den brasilianske angriber tilbage i træning.

Firmino blev skadet i en Champions League kamp i november måned, men i en video på klubbens Twitter-profil er der tydeligvis glæde over at have ‘Bobby’ tilbage i træning.

Især klubbens forsvarsprofil Virgil van Dijk er glad for at have sin holdkammerat tilbage på træningsbanen og i spil til kampene igen.

I en video på Liverpools hjemmeside siger han:

– Bobby, Naby, Joe – smukt. Sikke et syn, lyder det fra hollænderen, der henviser til Joe Gomez og Naby Keïta, som også i løbet af efteråret har døjet med skader.

I Firminos fravær har Diogo Jota spillet sammen med Mohamed Salah og Sadio Mane, og forud for sin skade scorede angriberen seks gange i 11 kampe – inklusiv et hattrick i 5-0 sejren i Watford.

Liverpools næste kamp er mod Aston Villa i weekenden, hvor de byder velkommen til Steven Gerrard – klublegenden der nu er manager for Birminghamklubben.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P