Sultne FCM-ulve forspildte muligheden for videre Europa League-færd
FCM gæstede de tifoldige bulgarske mestre fra Ludogorets, hvor midtjyderne med en sejr kunne sikre sig en plads i Europa League, mens en uafgjort eller et nederlag ville resultere i en Conference League-billet. Og sidstnævnte blev det til.
Midtjyderne kom ud med det bedste udtryk og fik lagt et godt tryk på Ludogorets, men formøblede flere store chancer i kampens første 25 minutter.
De bulgarske mestre fra Ludogorets havde ikke noget at spille for, men det var svært at se efter halvlegen udfoldede sig, hvor de dominerede boldbesiddelsen og endte med at skabe chancer på lige fod på gæsterne.
Kampens første 45 minutter var generelt præget af mange hårde tacklinger, som førte til fire advarsler. Efter en Bo Henriksen-opsang, kom FCM stærkere ud til anden halvleg, men de store chancer blev ikke konverteret for midtjyderne.
Evander havde flere fine forsøg, Isaksen brød igennem ved flere lejligheder, et selvmål var ved at give en tidlig julegave til FCM, men lige lidt hjalp det.
Man of The Match: Gustav Isaksen
FC Midtjylland havde alt at spille for, mens Ludogorets definitivt var ude af Europa, da de to hold stødte sammen i Bulgarien torsdag aften.
De danske gæster, der optrådte i hvide dragter i aftenens europæiske sammenhæng, havde flere gode forsøg i kampens indledning. Men ud af det blå, var så det bulgarske hjemmehold, som var ved at tage fusen på Jonas Lössl i målet efter et kvarters penge, men den rutinerede keeper afværgede sikkert situationen.
Første halvleg var generelt en intens affære, hvor man ikke som sådan kunne mærke, at det bulgarske hjemmebanehold ikke havde noget, at spille for.
Der var nemlig gode chancer i begge ender, men helt farligt blev det aldrig i de første 45 minutter, hvor det bulgarske mesterhold sad mest på bolden. 0-0 ved pausen, hvor hele fire advarsler blev sendt af sted. To til hjemmeholdet og et til både Paulinho og Nikolas Dyhr fra FCM, som måtte i en tur i dommerbogen.
I kampens sidste 45 minutter var det stadigvæk en ligeværdig kamp, hvor man godt kunne fornemme, at det danske hold skulle længere frem på banen. Det kastede flere omstillingsmuligheder af sig til det bulgarske hold, som dog ikke fik konverteret det til mål.
FCM stod generelt noteret for de mest markante chancer, men vattede afslutninger fra Evander og Isaksen var aldrig nok til at bringe dem i front.
Otte minutter før tid var Ludogorets ved at forære FCM et mål, da en defensiv clearing endte på overliggeren. Utur for midtjyderne og heldigt for værterne. Til sidst fik Gustav Isaksen også et godt hovedstødsforsøg, men bolden ville ikke ind.
Kampen slutter 0-0, hvilket betyder af ulvene skal spille Conference League efter nytår.
Andetsteds i Gruppe F spillede Braga hjemme mod Røde Stjerne. Den kamp endte 1-1, men med et point til FCM ændrer det ikke på, at det er de to hold, der går videre.
Læs også: Overblik: Begge danske hold videre i Conference League – Randers fik rumænsk hjælp