Randers taber, men overlever i Conference League
Randers FC mødte torsdag aften AZ Alkmaar på hollandsk grund, hvor danskerne fik hjælp fra gruppens sidsteplads for at fortsætte i Conference League
Randers FC skulle vinde over AZ Alkmaar, hvis de selv ville afgøre avancement i Conference League
Alkmaar pressede Randers i bund i første halvleg, men danskerne holdte 0-0 resultatet til pausen.
Svenske Jesper Karlsson brændte en stor chance med 20 minutter tilbage af kampen.
Tre minutter før slutfløjt scorede Alkmaar til 1-0 med mål af Thijs Oosting
Randers fik hjælp fra gruppens bundprop, CFR Cluj, og danskerne fortsætter med at spille Conference League efter nytår.
Man of the match: Thijs Oosting
Randers FC mødte torsdag aften AZ Alkmaar med danske Peter Vindahl i målet på AFAS Stadion i Holland, hvor danskerne skulle hente en sejr for at være sikre på at fortsætte i Conference League.
En uafgjort var også nok, men så lå ‘hestenes’ skæbne i hænderne på gruppens andet opgør mellem CFR Cluj og Jablonec.
Randers var presset i bund det meste af kampens første halvleg, hvor hjemmeholdet fra AZ Alkmaar lagde et konstant pres, men et par fine redninger fra Randers-målmanden Patrik Carlgren holdte kampen åben indtil halvleg.
Hjemmeholdet fortsatte jagten på et mål, og med 20 minutter igen brændte Jesper Karlsson en gylden mulighed for at bringe hollænderne i front, efter han frit kunne tæmme bolden i Randers-feltet.
Med få minutter tilbage af kampen formåede Alkmaar at gennemtrænge Randers-defensiven, da Thijs Oosting scorede til 1-0.
Randers kommer tomhændet hjem, men med en Cluj-sejr i gruppens anden kamp, skal danskerne fortsat spille Conference League i det nye år.