Overblik: Hvem gik videre i Europa League – og hvem røg i Conference?
Se listen over de hold, der spillede sig videre i henholdsvis Europa League og Conference League. FC Midtjylland endte med en Conference League-billet, mens Brøndby er færdige i Europa.
Se listen over de hold, der er gået videre i Europa League, hvem der må en tur i Conference League, samt de eliminerede.
Gruppe A
Olympique Lyon – videre som etter
Rangers FC – videre som to’er
Sparta Prag – Conference League
Brøndby IF – ude
Brøndby taber 2-0 og ender på sidstepladsen i gruppe A. Rangers sikrer sig andenpladsen med et uafgjort 1-1 resultat mod Lyon, der går ubesejret gennem gruppespillet.
Gruppe B
AS Monaco – videre som etter
Real Sociedad – videre som to’er
PSV Eindhoven – Conference League
Sturm Graz – ude
Real Sociedad sikrede sig andenpladsen, da de sikkert slog konkurrenterne, PSV, om placeringen med 3-0.
Gruppe C –
Spartak Moskva – videre som etter
S.S.C. Napoli – videre som to’er
Leicester City – Conference League
Legia Warszawa- ude
Alle i gruppen havde muligheden for avancement inden sidste runde og det blev to tætte opgør, der afgjorde det hele. Spartak Moskva holdte en tidlig 1-0 føring til slutningen af kampen mod Legia, og russerne ender derfor på førstepladsen. Spændingen om andenpladsen fandt sted mellem Napoli og Leicester, hvor Napoli trak det længste strå med en 3-2 sejr.
Gruppe D
Eintracht Frankfurt – videre som etter
Olympiakos – videre som to’er
Fenerbahce – Conference League
Antwerp – ude
Frankfurt sikrer førstepladsen med en uafgjort mod Fenerbahce og Olympiakos taber, uden betydning, med 1-0 til Antwerp.
Gruppe E
Galatasaray – videre som etter
Lazio – videre til to’er
Marseille – Conference League
Lokomotiv Moskva – ude
Både Galatasaray og Lazio spillede uafgjort og dermed går tyrkerne videre som etter. Marseille vandt Lokomotiv Moskva og sikrer sig dermed tredjepladsen, der giver adgang til Conference League.
Gruppe F
Røde Stjerne – videre som etter
Braga – videre som to’er
FC Midtjylland – Conference League
Ludogorets – ude
FC Midtjylland spillede uafgjort og ender derfor som tre’er i gruppen, mens 1-1 resultatet mellem Braga og Røde Stjerne giver dem henholdsvis anden- og førstepladsen i gruppen.
Læs også: Sultne FCM-ulve forspildte muligheden for videre Europa League-færd
Gruppe G
Bayer Leverkusen – videre som etter
Betis – videre som to’er
Celtic – Conference League
Ferencvaros – ude
Celtic vinder over Betis, men ender med Conference League, da springet op til det spanske hold var for stort. Alt imens Leverkusen beholder deres urokkelige førsteplads.
Gruppe H
West Ham – videre som etter
Dynamo Zagreb – videre som to’er
Rapid Wien – Conference League
Genk – ude
Genk smed det hele på gulvet med et nederlag til Rapid Wien hjemme, mens Zagreb får en flot andenplads efter sejr mod West Hams reservehold.