Champions League

Ihærdigt comebackforsøg var ikke nok for Mæhles Atalanta

Den udskudte kamp mellem Atalanta og Villarreal, som var en direkte kamp om andenpladsen i Champions Leagues Gruppe F, endte med en smal spansk sejr.

Se de fem flotte scoringer her, hvor Joakim Mæhle blandt andet stod for en assist. Foto: Isabella Bonotto/AFP/Ritzau Scanpix

Italienerne kunne med en sejr nappe andenpladsen i Gruppe F, mens Villarreal kunne nøjes med en uafgjort for at sikre videre avancement i Champions League.

I første halvleg var Atalanta klart bedst, selvom Arnaut Danjuma gav Villarreal en drømmestart, da han scorede til 0-1 efter blot tre minutter.

Atalanta fortsatte med at presse på, men Villarreals Etienne Capoue ville det dog anderledes, da han gjorde det til 0-2 efter 42 minutter.

I anden halvlegs indledning var det igen gæsterne, der bankede på, da Danjuma hamrede den i nettet til hele 0-3. Ruslan Malinovsky reducerede 20 minutter før tid til 1-3.

Duvan Zapata bragte for alvor spænding i kampen til sidst, da han nettede til 2-3 i en kamp, hvor Joakim Mæhle spillede 90 minutter for Atalanta, der nu må en tur i Europa League.

Man of The Match: Arnaut Danjuma.

Villarreal fik en sand drømmestart, da den hollandske profil, Danjuma, bragte det spanske hold foran efter kun tre minutters spil. Assisten stod Dani Parejo for.

Ikke desto mindre var det hjemmebaneholdet, der dominerede den udsatte kamp i første halvleg, hvor det blev til flere gedigne forsøg.

Men statistikker bruger Villarreals Capoue ikke megen tid på. Efter 42 minutter sendte han kuglen i nettet til 0-2. Ufortjent eller ej.

I anden halvleg kom de spanske gæster igen godt ud, da deres hollandske offensivprofil, Danjuma, scorede sit andet mål i kampen og gjorde det til decimerende 0-3.

Malinovsky og Zapata bragte fornyet spænding til kampen, da de inden for et kvarter scorede et mål hver, men det ændrede ikke på, at det bliver Villarreal, der fortsætter i Champions League sammen med Manchester United. Atalanta må derimod nøjes med Conference League næste år.

Læs også: Randers taber men overlever i Conference League

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P