
Hjulmand hylder Høgh: Et forbillede
Landstræner Kasper Hjulmand har på sin LinkedIn-profil æret Lars Høgh, der onsdag gik bort efter længere tids sygdom.

Onsdag aften kom kom den triste besked, at Lars Høgh desværre ikke længere er i blandt os. Det har naturligvis nok medført et hav af reaktioner i Danmark.
Også fra landstræner Kasper Hjulmand, som har arbejdet tæt sammen med Lars Høgh på det danske herrelandshold. På LinkedIn ærer han sin tidligere kollega med følgende ord:
– Absolut et af bedste mennesker jeg har mødt på min vej. Kærlig, omsorgsfuld, optimistisk, livsglad, nysgerrig, legende, ærlig og generøs. For mig en kæmpe inspiration og et forbillede.
– Han personificerer den ånd vores allesammens landshold har. Ambitiøs og generøs. Lars – du vil altid være med os, skriver Hjulmand og sender tanker til Lars Høghs familie.
Læs også: Lars Høgh er død
Lars Høgh nåede i sin aktive karriere blandt andet tre danske mesterskaber og otte A-landskampe.