Grinende Barca-forsvarer skaber forargelse blandt klubbens fans
FC Barcelona-fansene har ikke taget godt imod, at Clément Lenglet blev spottet grinende med Robert Lewandowski efter Barcas Champions League-exit onsdag aften.
Ikke nok med, at FC Barcelona i går missede de afgørende kampe i Champions League-turneringen efter at have nået knockout-fasen 17 sæsoner i streg, så måtte Barca-fansene også se en af spillerne tage for let på tingene efter opgøret mod Bayern München.
Her tabte FC Barcelona nemlig med 3-0 til den sydtyske klub. Efter kampen blev franske Clément Lenglet nemlig fanget på et billede, hvor han står og griner sammen med Robert Lewandowski efter Barcas Champions League-exit.
Det har ifølge flere spanske medier nu fået mange Barca-fans til at kræve franskmandens exit fra klubben, da de mener, det er manglende situationsfornemmelse og respekt for klubben at opføre sig sådan efter så smerteligt et exit.
Læs også: Xavi efter Barca-exit: Det er en grusom virkelighed