Zenit-drømmemål smed Chelsea af førstepladsen
Chelsea FC spillede onsdag 3-3 med Zenit Skt. Petersborg på udebane i sidste runde af Champions League-gruppespillet.
Timo Werner gav Chelsea føringen efter blot to minutter på et oplæg fra danske Andreas Christensen.
Zenit leverede dog et chokcomeback inden pause og var foran med 2-1 på mål af Claudinho og Sardar Azmoun.
Romelu Lukaku udlignende til 2-2 inden Timo Werner i det 85. minut scorede 2-3.
I kampens døende minutter scorede Magomed Ozdoev et sandt drømmemål på en fremragende helflugter til slutresultatet 3-3.
Man of the match: Magomed Ozdoev
Chelsea FC kunne med en sejr onsdag aften sikre sig førstepladsen i Gruppe H foran italienske Juventus, hvis de besejrede Zenit Skt. Petersborg på udebane.
Allerede efter to minutter kunne tyske Timo Werner give Chelsea en drømmestart, da han scorede til 0-1 på et oplæg fra danske Andreas Christensen.
På to mål inden for de sidste ti minutter af første halvleg kunne Zenit gå til pause med en 2-1 føring på mål af Claudinho og Sardar Azmoun.
Romelu Lukaku fik udlignet i sin første kamp siden oktober måned, da han i det 62. minut scorede til 2-2 for The Blues, inden Timo Werner scorede det der lignede sejrsmålet til 2-3 i det 85. minut.
Få minutter før tid scorede Magomed Ozdoev et drømmemål, da han kanonerede bolden op i det ene hjørne til slutresultatet 3-3.
Det uafgjorte resultat betyder dermed, at Juventus vinder Gruppe H, da de onsdag slog Malmö FF med 1-0.