Dansk Fodbold

OB flirter med Eriksen: Vi kan strække os et stykke

Christian Eriksen selvtræner for tiden på OB’s træningsanlæg i Ådalen i Odense, og hvis det bliver muligt, er det fynske fodboldflagskib villige til at strække sig et stykke for at tilknytte sin tidligere ungdomsspiller.

Christian Eriksen i sin foreløbig seneste fodboldkamp den 12. juni. Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen i den danske Superliga lyder som lidt af en drøm.

Den drøm lader de da også til at have i OB, hvor den danske verdensstjerne lige nu låner en træningsbane til selvtræning med en fysisk træner. Endnu har Eriksen ikke meldt noget ud om sin fremtid, og det vides endnu ikke, om han fortsætter karrieren, men hvis han gør, står de klar med åbne arme i OB.

– Selvfølgelig er der plads til Christian i OB, hvis han beslutter sig for at spille fodbold igen, siger Enrico Augustinus, der er direktør i Odense Sport & Event, selskabet bag OB, til BT.

Det har ikke skortet på positive tilkendegivelser i fodboldverdenen, efter Christian Eriksen den 12. juni faldt om med hjertestop i Danmarks EM-kamp mod Finland. Den nuværende Inter-spiller bliver til februar 30, og det er næppe helt ved siden af, hvis man gætter på, at hans nuværende kontrakt i Italien er den bedste i hans karriere hidtil.

Den del kan selvsagt blive vanskelig at leve op til hos OB.

– Vi kan strække os et stykke. Men der er vel ingen danske klubber, der har penge til at købe ham fri. Måske FCK har. Der er forskel på, om han er en fri fugl eller skal købes fri. Der er vel heller ingen danske klubber, der kan give en markedslignende løn, vurderer Enrico Augustinusen.

Christian Eriksen har spillet 109 landskampe for Danmark. Som det ser ud nu, kan Eriksen næppe fortsætte karrieren i Italien, for her er det ikke tilladt at spille professionelt fodbold, hvis man har indopereret en pacemaker, hvilket er præcis det, Christian Eriksen har.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P