Europæisk Fodbold

Juventus stjæler førstepladsen i Champions League

Med en sejr hjemme over Malmö FF, snupper Juventus førstepladsen i Champions Leagues gruppe H.

Moise Kean kom først på bolden og kunne heade den ind i et tomt mål til 1-0. Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Moise Kean sendte Juventus i front med et hovedstødsmål efter 18 minutter.

Jon Dahl Tomasson blev nødt til at foretage en udskiftning allerede efter en halv time, da Erdal Rakip blev skadet.

Juventus sad på både spillet og chancerne i kampen mod Jon Dahl Tomassons Malmö FF. Moise Kean havde flere muligheder for at bringe Juventus yderligere i front undervejs i kampen.

Med en 1-0 sejr slutter Juventus på førstepladsen i Champions Leagues gruppe H, eftersom Chelsea spillede 3-3 ude mod Zenit. Juventus og Chelsea havde begge 12 point forud for aftenens kampe i Champion League, men Chelsea havde en markant bedre målscore.

De nykårede svenske mestre fra Malmö FF ender på en suveræn sidsteplads i gruppen, hvor de kun formåede at skrabe et enkelt point sammen.

Man of the match: Moise Kean

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P