Bundesligaen

Dommer Felix Zwayer efter Bellingham-udtalelser: Jeg vil have en undskyldning

Felix Swayer gjorde sig noget upopulær hos Dortmunds spillere og stab, da han dømte kampen mellem Dortmund og FC Bayern München lørdag. Nu vil han have en undskyldning.

Jude Bellingham er kommet søgelyset hos både medierne, politiet og det tyske fodboldforbund, efter han udtalte sig om dommer Felix Zwayers historik med matchfixing. Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Da Dortmund lørdag tabte 2-3 hjemme mod FC Bayern München i ’Der klassiker’, blev der skudt med skarpt mod kampens dommer Felix Swayer, da Dortmund-profilen Jude Bellingham efterfølgende afgav interview.

Her er Jude Bellingham citeret for at have sagt følgende:

– Man giver den største kamp i Tyskland til en dommer, der har en historik med matchfixing. Det er, hvad man kan forvente sig.

Jude Bellingham er efterfølgende blev politianmeldt for sin udtalelse, og onsdag fik han en bøde på 40.000 euro af det tyske fodboldforbund.

Læs også: Jude Bellingham modtager sin dom efter udtalelser: Accepterer

Bøden er tilsyneladende ikke nok for Felix Swayer, der nu vil have en undskyldning fra den 18-årige offensivspiller.

– Jeg ville foretrække at få dette afklaret i en personlig samtale med Jude Bellingham, og jeg har tilbudt Dortmund en sådan personlig samtale, siger dommeren til tyske Bild.

– For mig handler det ikke om straf, men om erkendelsen af, at han gik for langt. Jeg ville acceptere en oprigtig undskyldning.

– Udtalelsen skaber bevidst det falske indtryk, at jeg ikke dømte kampen efter bedste evne. Det er personligt, nedsættende og respektløst. Selv hvis man sætter sig ind i Bellinghams følelser, er hans udtalelse langt fra professionel eller saglig, udtaler Felix Zwayer.

Jude Bellingham og Dortmund har endnu ikke meldt noget offentligt ud om, hvorvidt en personlig undskyldning kommer til at finde sted.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P