LaLiga

Skidt nyt i Barca: Stjernespiller ikke klar til CL-skæbnekamp

FC Barcelona møder onsdag aften Bayern München i en skæbnekamp i Champions League-gruppespillets sidste runde. Her må de undvære deres stjernespiller Ansu Fati.

Xavi Hernández led sit første nederlag som FC Barcelona-træner, da hans mandskab tabte med 0-1 på hjemmebane imod Real Betis. Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix.

Onsdag aften skal FC Barcelona møde Bayern München på Allianz Arena i en skæbnekamp for det catalanske mandskab i Champions League-turneringen. Kun en sejr betyder noget, hvis Barca selv vil sikre sig videre avancement til 1/8-finalerne i den prestigefyldte turnering.

Det håb har dog mandag fået et lille knæk, da klubben på deres officielle Twitter-konto har lagt et billede op af cheftræner Xavi Hernández’ udvalgte spillere til skæbnekampen. Her viser billedet nemlig, at Barcelonas unge stjernefrø, Ansu Fati, ikke er blevet sin skade kvit, og derfor ikke er udtaget til kampen imod Bayern.

En god nyhed for den catalanske klub er dog, at 17-årige Gavi er udtaget, selvom han måtte bæres ud af lørdagens opgør imod Real Betis.

Læs også: Gavi udskrevet fra hospitalet

Kampen imellem FC Barcelona og Bayern München spilles onsdag den 8. december klokken 21 på TV3+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P