Premier League

Medie: Rangnicks første ansættelse på plads i United

Den nye og midlertidige Manchester United-manager, Ralf Rangnick, skulle angiveligt have ansat en tidligere bekendt som første nyerhvervelse i Manchester United.

Det er ikke klart, hvilke spillere og medlemmer af staben, som er testet positiv. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Ralf Rangnick stod søndag i spidsen for Manchester United for første gang.

Her lykkedes tyskeren med at få en sejr i debuten, da Crystal Palace blev besejret med 1-0 hjemme på Old Trafford, og nu skulle han også være lykkes med at ansætte det første nye ansigt til sin stab.

Ifølge The Guardian og transferjournalisten Fabrizio Romano har Manchester United på foranledning fra den midlertidige tyske manager ansat amerikansk-puerto ricanske Chris Armas til en endnu ukendt stilling i trænerstaben.

Rangnick og Armas kender hinanden fra 2018, hvor tyskeren var chef for sport og udvikling i Red Bull-koncernen, mens Armas var cheftræner for Red Bull New York.

Senest har Armas været ansat som cheftræner for MLS-klubben Toronto FC, men her blev han i juli fyret efter mindre end seks måneder på posten.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P